Peugeot
Fiat
Voyah
Hongqi
Mitsubishi Service
MenuMenu

Mød vores erhvervs-chef

//

Hvem er Henrik Billstrøm?

På teenageværelset hang der plakater med popmusikere og ikke biler, og med en karriere som både bingo- og radiovært på SLR, lå det ikke ligefrem i kortene, at Henrik Billstrøm skulle ende som salgschef for erhvervsbiler hos Brian Madsen A/S. Men erfaringen fra sit alsidige liv tager han med sig.

En empatisk mand
Gode relationer og nysgerrig overfor andre er for Henrik Billstrøm altafgørende. Når man er sammen med Henrik, skal man da heller ikke være i hans selskab længe, før man opdager at han både lytter og spørger ind til selv de mindste ting.

"Det kan måske virke mærkeligt, når jeg spørger, hvad folk laver i deres fritid, når de står og skal købe en firmabil, men pludseligt viser det sig, at der også lige skal være plads til en fiskestang og et hundebur i bilen, og det er min opgave at finde ud af det, og ikke op til køberen selv", siger Henrik Billstrøm og fortsætter.
"Hvis kunden kommer tilbage efter en måned og fortæller, at han egentlig skulle have haft monteret arbejdslys på bilen, så ser jeg det ikke som, at kunden har glemt at fortælle om sine ønsker og behov, så er det derimod mig, der ikke har været god nok til at spore mig ind!", fortæller Henrik.

Rygsækken er fyldt med lidt af hvert
Som ung blev Henrik Billstrøm uddannet tøjsælger i øvrigt ligesom sin kollega Lars Ventrup. Derefter beskæftigede han sig med radio, TV og håndbold, inden han igen i skulle lange varer over disken, som pølsemand på Skælskør havn.

"Den erfaring med mennesker og relationer jeg gjorde i mine andre jobs, bruger jeg rigtig meget i dag. For selvom de forskellige jobs på papiret virker langt fra hinanden, så har jeg altid benyttet mig af min nysgerrighed, empati og ro", siger Henrik Billstrøm.

Gør mere end forventet
I maj måned overtog Brian Madsen Ringsted ApS også Opel i Ringsted, og Henrik glæder sig over den positive udvikling virksomheden er i.

"Det nemmeste i verden ville være at sige 'Hej og velkommen, hvad kan jeg gøre for dig i dag?', men sådan har jeg ikke lyst til at være! Jeg bestræber mig derfor altid på, at kunderne går herfra med en følelse af, at de har fået mere end de forventede, og det gør jeg ved at give dem en ærlig og individuel vejledning, hvor det er dem og deres behov, der er i fokus", siger Henrik Billstrøm.

I øvrigt kører Henrik det meste af tiden ude – og er vild med at møde kunderne i deres dagligdag.

For Henrik er det ligeså vigtigt at pleje gamle relationer som det er, at hjælpe nye kunder videre med deres transportløsning.
"Ét er at sælge kunden sin første varebil fra os, noget andet er at sælge dem den næste. Derfor er det vigtigste for mig, at min service og engagement har været så god, at kunden ikke kunne drømme om andet end at komme igen, når de skal have bil nummer to eller tre", afslutter Henrik Billstrøm.

2. juni 2020

Nyheder

//
ÅBENT HUS

ÅBENT HUS

//

Åbent Hus i denne weekend

Vi holder åbent hus i denne weekend på både Peugeot & Fiat. Åbningstider: Lørdag & søndag: 11.00  ...

Læs mere

Seneste nyheder

//
Åbent hus uge 3
Jubilæum & nytårskur
DANMARKSPREMIERE PÅ NY PEUGEOT E-308.
Kan vi hjælpe?