MenuMenu

Leasing af udstyr

//

Leasing af udstyr

Mere end 50 % af bilkunderne tilkøber anhængertræk, når de køber en ny bil. Og kigger man på salget i SUV-klasserne er tallet helt oppe på næsten 70 % af kunderne*. Dette ser dog helt anderledes ud, når det gælder privatleasing.

På trods af, at kundeundersøgelser viser, at også privatleasingkunder efterspørger tilbehør som anhængertræk, er det kun 11 %, der reelt vælger at købe anhængertræk med, når de underskriver leasingkontrakten. Det skyldes i høj grad, at den fordel, der er ved en lav udbetaling af selve bilen, opleves som mindre, når man samtidig skal betale den fulde pris for et anhængertræk eller vinterdæk.

For at gøre det mere attraktivt for privatleasingkunder at tilvælge eksempelvis anhængertræk, har Peugeot netop lanceret leasing af tilbehør. Det betyder, at man for en engangsydelse på 2.000 kr. og en månedlig ydelse på 110 kr. kan lease anhængertræk til Peugeot 208 (ved indgåelse af leasingaftale af bilen). Ved leasing af Peugeot 308 kan man samtidig lease anhængertræk til en engangsydelse på 2.200 kr. og en månedlig ydelse på 130 kr. For Peugeot 3008 er engangsydelsen for anhængertræk 2.200 kr., mens den månedlige ydelse er 175 kr.

Kunderne har allerede vist stor interesse for Peugeots udstyrsleasing og det understreger, at netop convenience og økonomisk gennemskuelighed er en faktor, der vægter højt, når der skal handles bil.

* Tal fra De Danske Bilimportører

20. april 2017

Nyheder

//
Peugeot Sport henter fransk forstærkning

Fransk racerkører gæster TCR

//

Peugeot Sport henter fransk racerkører til TCR løb på Jyllands Ringen

Peugeot Sport er klar med franske forstærkninger når TCR Denmark gæster Jyllands Ringen 5. og 6. september ...

Læs mere

Seneste nyheder

//
Opel Åbent Hus uge 27
Værkstedschef til Brian Madsen Ringsted ApS
Mød vores erhvervs-chef
Kan vi hjælpe?